Dubai chokolade cookies

Bløde cookies med den virale dubaichokolade inspireret fyld

Arbejdstid
1 time

Tid i alt
3 timer

Antal Stk.

Du skal bruge

Pistaciecreme

170 g Ristede og saltede pistacienødder

40 g Tahin

200 g Hvid chokolade, smeltet

Dubai fyld

200 g Kadayif dej

20 g Smør

340 g Pistaciecreme

Småkagedej

200 g Smør

200 g Sukker

100 g Brun farin

1 tsk Vaniljesukker

2 Æg

375 g Mel

1 tsk Natron

2 g Salt

Pynt

400 g Mælk eller mørk overtrækschokolade

50 g Hvid overtrækschokolade

20 g Siet pistaciestøv fra pistaciecremen

Fremgangsmåde

Småkagedej

  1. I en skål, pisk smør, sukker og farin sammen. Kom æg i og pisk sammen.
  2. I en anden skål blandes hvedemel, natron, salt, vaniljesukker og hakket chokolade sammen. Bland melet sammen med smørblandingen godt sammen, til en ensartet dej. Del op i 18 lige store kugler, og stil dejen på køl i mindst 1 time.
  3. Småkagerne bages så i en forvarmet ovn ved 175 grader i 12-14 min eller til let gyldne i kanterne. Lad dem køle helt af.

Pistaciecreme

  1. Blend pistacienødderne meget fint i en kraftig blender. Tag lidt fra og si det til der er 20 g pistaciestøv, og stil det til side til pynt.
  2. Kom tahin og smeltet chokolade i, og blend til så fint som muligt. Stil til side indtil det skal bruges.

Dubai fyld

  1. Hak kadayifdejen og steg i smør på en pande, til det hele er sprødt og gyldent. Kom det i en skål og bland med pistaciecremen.
  2. Fordel ca. 2 spsk fyld på hver af de afkølede småkager, og spred det ud så det dækker hele småkagen.

Pyntning

  1. Smelt den mælk eller mørke chokolade, og spred et par skefulde chokolade ud over hver småkage, så fyldet er helt dækket til. Smelt så den hvide chokolade og lav striber på småkagen, enten med en sprøjtepose eller med en gaffel. Drys pistaciestøvet ud over alle småkagerne, og lad chokoladen sætte sig helt inden servering.

Mere om Dubai chokolade cookies

Disse cookies er inspireret af den populære Dubai-chokolade og byder på en unik kombination af smag og tekstur. Den sprøde konsistens kommer fra kadayifdej, der giver dem et let og knasende bid, mens smagen løftes af pistacie og tahin, som tilføjer en nøddet og let cremet dybde. De er nemme at lave og perfekte til kaffen, som en sød snack eller som en særlig treat til gæster. Kombinationen af chokolade, pistacie og tahin gør dem både anderledes og uimodståelige.

Vi håber i bliver lige så vilde med denne opskrift som vi er!

Denne opskrift er i kategorierne:
Småkager Søde sager

5 Stjerner - baseret på 1 anmeldeldser